Ensomhedens Gade Nr. 9
Quelle: Spotify
Min dør er altid åben, hvis du vil
gå bare ind, her sidder jeg.
Og hver gang jeg hører trin på trappen stivner jeg og håber det er dig.
Jeg bladre i et album fyldt med minder
om en tid, som jeg endnu ikke fatter er forbi. For fa ́en hvor er det trist at se tilbage
og nu bor jeg her i ensomhedens gade nr. 9
Forleden drev jeg rundt i byen, så ́n bare for at få tiden til at gå. Vi mødtes, jeg ga ́ pote,
det var bare ikke mig du hilste på.
Jeg fulgte dine øjne, da du slap min hånd og gik
og jeg så dit splintre nye sværmeri.
For fa ́en var det svært og vende om
og finde vejen hjem til ensomhedens gade nr. 9
Hver dag er som et helved ́,
jeg må hele turen om og om igen.
Når end ́lig jeg kan få lidt søvn
så drømmer jeg du‚ sammen med din ven.
Jeg tumler ud af køjen, finder flasken
ta ́r en skarp, for at dulme en ubændig jalousi.
For fa ́en hvor er det hårdt, at vågne op
og være alene her i ensomhedens gade nr. 9
Min dør er stadig åben, hvis du vil
gå bare ind, her sidder jeg.
Og hver gang jeg hører trin på trappen stivner jeg og håber det er dig.
Jeg si ́r: Min dør er stadig åben, og hvis du vil
gå bare ind, her sidder jeg.
Hver gang jeg hører nogen på trappen stivner jeg og håber det er dig.
Min dør er altid åben, hvis du vil
gå bare ind, her sidder jeg.
Og hver gang jeg hører trin på trappen stivner jeg og håber det er dig.
Jeg bladre i et album fyldt med minder
om en tid, som jeg endnu ikke fatter er forbi. For fa ́en hvor er det trist at se tilbage
og nu bor jeg her i ensomhedens gade nr. 9
Forleden drev jeg rundt i byen, så ́n bare for at få tiden til at gå. Vi mødtes, jeg ga ́ pote,
det var bare ikke mig du hilste på.
Jeg fulgte dine øjne, da du slap min hånd og gik
og jeg så dit splintre nye sværmeri.
For fa ́en var det svært og vende om
og finde vejen hjem til ensomhedens gade nr. 9
Hver dag er som et helved ́,
jeg må hele turen om og om igen.
Når end ́lig jeg kan få lidt søvn
så drømmer jeg du‚ sammen med din ven.
Jeg tumler ud af køjen, finder flasken
ta ́r en skarp, for at dulme en ubændig jalousi.
For fa ́en hvor er det hårdt, at vågne op
og være alene her i ensomhedens gade nr. 9
Min dør er stadig åben, hvis du vil
gå bare ind, her sidder jeg.
Og hver gang jeg hører trin på trappen stivner jeg og håber det er dig.
Jeg si ́r: Min dør er stadig åben, og hvis du vil
gå bare ind, her sidder jeg.
Hver gang jeg hører nogen på trappen stivner jeg og håber det er dig.
Zeige deinen Freunden, dass dir Ensomhedens Gade Nr. 9 von John Mogensen gefällt:
Kommentare