Du stod engang på den højeste klippe
du holdt så fast, du ku ikke slippe
dengang alt var så lysende og klart
Reolerne bugned af de bedste bøger
du citerede gerne:
de finder som søger
og havde altid svaret parat.
Nu ka du ikke mere spille smart
hvor billederne hang
er der nu så bart
du er faldet her,
du ka ikke finde hjem.
Du havde altid én
at støtte dig til
og farmand sagde:
man ka hva man vil
Var han ikke forsikrlngsagent?
Nu indser du her
med din ømme fod
der er ting man ikke
kan forsikres imod f.eks.
Når bøtten bliver vendt.
Nu ska du skaffe mad
til eget bord
på dette gedemarked
er der ingen kære mor
det er alvor her:
det er ikke spøg og skæmt
Det er ikke nemt at
vær ude og glemt
nå man er faldet herned
hvor man ikke mer'
ved om man er købt
eller solgt
skal være flov eller stolt
Og man føler sig skabt
som en
håbløs,
fredløs,
hjemløs,
hjælpeløs fortabt.
Du kunne din religionshistorie
indtil du faldt
i din egen glorie
vasked du aldrig munden
når du sagde gud?
Du var hjemme i
alle de høje tanker
men hva nytter det
når døden banker på døren og sir:
nu er tiden løbet ud!
Tror du stadig
på de gode og onde
nu du selv er derude
hvor man ikke kan bunde
på glemslens hav
er der ingen løsninger gemt
Nej der er ikke nemt
at være ude og glemt
når man er faldet herned
hvor man ikke mer' ved
om man er købt eller solgt
skal være flov eller stolt
og man føler sig skabt
som en
håbløs,
fredløs,
hjemløs,
hjælpeløs fortabt.
Zeige deinen Freunden, dass dir Faldet von Bifrost gefällt:
Kommentare